Det at blive mindet om en dejlig tid der endte…

Her i nat, lige efter jeg havde postet mit tidligere indlæg savnede jeg nogen at skrive med, så rullede ned igennem mine Facebook venner og fandt en jeg ikke så godt kender. Vi faldt i snak, skrev helt indtil klokken var 4, så valgte vi begge at gå i seng. Vi skrev videre i dag og her for en time siden kom vi ind på et emne, som jeg næsten ville have kunnet forudse ville komme. Emnet var en af mine tidligere veninder, MN. 

Se det var sådan med MN og jeg at vi blev venner ud af det blå. Vi arbejdede det samme sted og faldt i snak en dag og i løbet af meget kort tid blev vi super gode venner. Et af de venskaber der bare kører derudaf og intet ser ud til at kunne stå i vejen for det. Som venskaber af den slags, så får man åbnet sig op for hinanden, uden nogen hemmeligheder for hinanden. Vi så hinanden mindst en gang om ugen, fordi leve uden hinanden kunne vi lige pludselig ikke og alt virkede perfekt. Som sådanne venskaber nu ender, så kyssede vi, men allerede der stoppede vi. En super kysser, var hun, men vi kunne begge mærke at der var et venskabeligt bånd der aldrig ville kunne ændres til kærlighed, så vi respekterede det og forsatte som venner, uforstyrret og stadig perfekt.

Vores venskab, det startede i februar og sluttede i juli. Hvorfor? Vi kom op at skændes, om noget så latterligt som at jeg ville ønske at hun havde mere tid til mig i sommerferien. Det skænderi gik så vidt, at vi ikke talte sammen, hun fjernede og blokerede mig fra samtlige chat programmer og blokerede mig på Facebook. Jeg kunne intet gøre mere, fordi hun svarede ikke på mine opkald eller mine sms’er. 

Hvis det stod til mig nu, så ville jeg sige undskyld også selvom at det er så lang tid siden, så ville jeg undskylde for min opførsel, fordi det er en idiotisk fejl. Som jeg altid siger, jeg har det med at såre dem jeg holder af. Jeg håber blot at jeg en dag får kontakt til MN igen, men lige nu har jeg mange andre ting at tænke på.

Tiden med MN var kort, men minderne vil helt bestemt være for altid og de vil altid være lige så dejlige og opmuntrende som nu.

-MG

Så slå dog op med kællingen!

Jeg er MG, dette er min blog og blandt mine ”venner” er jeg udnævnt til at være deres psykolog og parterapeut. Sådan er det måske ikke helt, men jeg tilbyder folk at hjælpe hvis de har problemer, fordi jeg gerne vil se positivitet omkring mig. 

Det jeg taler om lige her er nok det jeg hører mest fra folk omkring mig. De er i et fucking forhold, alligevel er pigen eller drengen utro. De brokker sig over hinanden og passer overhoved ikke sammen. Nogen passer sammen, men så har de heller ikke alle de problemer. Når jeg sidder og hører på al den bagtalen, hvor de bagtaler deres kærester, det er bare ikke rigtigt. Meningen med et forhold er at man skal være med en der gør dig glad, en du kan smile med, være intim med og bedst af alt, elske betingelsesløst. Men nej, folk vil hellere se bort fra de søde fyre og piger og i stedet vælge idioterne der gør alt så pisse kompliceret i deres liv. Så skrid dog fra idioten og se den person der hjælper dig gang på gang! Hun er vild efter at give dig en omgang i sengen altså.

For at være ærlig, så pisser sådan noget mig af, at alt er blevet så overfladisk at folk bare ser bort fra dem der rent faktisk gør en god forskel i ens liv. Jeg tør godt sige at jeg selv har været der for et par år tilbage, indtil jeg mødte MB. Hun gjorde en forskel (og var pisse lækker), en god forskel. Folk skal bare få styr på deres lort og ikke lede så voldsomt efter en at være sammen med, men i stedet bygge videre på hvad der allerede er godt og dejligt. Når dette er sagt, så pas på med ikke at ødelægge jeres venskaber rundt omkring, been there done that. Det er ikke sjovt.

Hvordan hjælper du dine venner og veninder med problemer? Er du en ”psykolog” ligesom jeg selv? 

-MG

Kaos eller et bedre jeg?

Klokken er 23.02, en fredag aften i efterårsferien og det hele ser lettere sagt sort ud oppe i mit hoved. De sidste 4 måneder har haft en utroligt uoverskuelig måde at udspille sig på og at finde vejen frem giver mindre og mindre mening.

Tag de sidste 2 uger og se på dem. Jeg har mistet et familiemedlem, ikke et der stod mig særligt nær. Det der med at finde de rigtige tanker om hvordan man skal reagere på en sådan ændring i sit liv kan være utroligt svært og forvirrende. Da jeg stod til bisættelsen i går begyndte det at gå op for mig hvad der var sket, jeg kommer aldrig til at se min farfar igen. Når man så kommer hjem efter en utroligt lang og følelsesladet dag, så venter der en besked på Facebook. Det er fra ekskæresten (Lad os kalde hende SA), hun har fundet sig en ny fyr og det sat virkelig tankerne i gang.

Selv gik jeg i stå efter bruddet mellem hende og mig, dog er jeg kommet frem til at jeg aldrig vil have noget med SA igen. Pigen jeg ønsker tilbage er pigen før SA (Hende kalder vi MB), pigen jeg slog op med for at være med SA. Det er nok den dummeste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv, fordi alt var perfekt med MB og det eneste problem var at jeg er en fyr med behov. Et stort behov for at kunne ses meget og eftersom SA gik i min klasse havde jeg lige pludselig mere lyst til hende, men det var ikke kærlighed. Det var venskab der gik for vidt, det skulle aldrig være sket og nu falder alt sammen på stribe.

Kender du det med behovet for bare at have en nær? Det der med at man føler sig alene og nøgen når ingen er tæt på dig. Det er et stort problem jeg har, men selvom alt virker dumt og sort for mig, så klarer jeg mig igennem. Får en god følelse af at det her er virkelig noget der vil ændre mit liv. Har ikke haft sex i 4 måneder nu, har kun kysset en pige siden SA slog op med mig og kyssede kun med hende for sjov. Det er første gang jeg har været single i så lang tid siden jeg var 13 og jeg er 17 år gammel nu.

Det er et kaos, det er livet, det er mit liv og ingen andres. Følg min blog og følg min historie, dette er kun begyndelsen.

-MG